Så er hvalpene blevet 10 dage gamle

Hvalpene er blevet 10 dage gamle, de har alle forlængst fordoblet deres fødselsvægt og der er masser af gang i dem.
Henrik og Jette var på besøg i weekenden og det blev til nogle rigtig fine billeder af hvalpene. Henrik blev dog lidt overrasket over hvor mobile de er blevet, deres runde maver til trods 🙂

Vi laver stadig ENS, som er nogle øvelser der stimulerer deres nervesystem godt i gang. De går ud på at kilde dem lidt under poterne med en vatpind, vende dem 5 sekunder med hovedet opad, 5 sekunder med hovedet nedad, 5 sekunder på ryggen og derefter 5 sekunder på en kold overflade.
Vi vil prøve at få lavet en video af det her de nærmeste dage, for at demonstrere det.

De har fået ormekur og begynder at åbne øjnene i løbet af den næste uge.
De er begyndt at vise deres personligheder og det er så sjovt at følge.
Vores anden hund Balder synes de er spændende på afstand, han vil gerne kigge til dem, men han kan ikke helt lure hvad de der små pølser er for noget.
De vejer nu mellem lige knapt 900 g og 700 g. Især Wonder Woman tager godt fat og har pt mad som svaret på alle livets problemer, og tager udover det tingene utroligt roligt.

Mercedes klarer det bare så flot og begyndt at forlade kassen, især når vores søn tester tyndekraften med sin mad 😉 Hun er også knap så streng med kontrollen af hvem der må komme i køkkenet, både Balder og den ene kat må gerne komme derud nu. Det er kun naturligt hun passer på sine hvalpe, og beder de andre om at holde afstand til hvalpene.

 

[huge_it_slider id=”7″]