Scanning d. 8/9 2017

Mercedes fødte i løbet af lørdagen 4 smukke tæver og en enkelt hanhvalp, men han klarede det desværre ikke. Den første kom kl 14.45 og den sidste kom kl 22.30 om aftenen, så det var en meget lang dag, for både hundemor, menneskemor og ikke mindst hanhundeejeren, som sad på kanten af stolen hele dagen for at få nyheder.
De 4 tævehvalpe er livskraftige og stærke og Mercedes passer dem til ug. Hun er en utrolig god mor, der helst ikke forlader sine hvalpe.
Hvalpene er blevet brindle og sort/hvid/brindle, med 2 af hver. De har fået navne efter 4 seje kvinder fra DCs univers, nemlig Wonder Woman, Harley Quinn, Poison Ivy og Catwoman.
I kan komme til at læse mere om hver hvalp på sin respektive side i løbet af de kommende uger, ligesom at bloggen her samt facebooksiden bliver opdateret med stort og småt om alt fra arbejdet med puppy culture til om hvilken ballade de har lavet.
Video fra den scanning vi fik lavet i starten af september kan ses her.