Alt det praktiske om hvalpekøb

Hvordan kommer hvalpene til at vokse op?

Vores hvalpe kommer til at vokse op på kvalitetsfoder, og være vant til børn, andre hunde og katte.
De kommer til at gennemgå så meget vi kan nå af Puppy Culture som muligt.
Det kan du læse mere om her.
De kommer til at flytte herfra med en startpakke udover alle deres officielle papirer.
Hvalpe her hos os får DKK stambog, bliver registreret i dansk hunderegister, chippet, vaccineret, får ormekur og  medlemskab i Welsh Corgi Klubben inden de tager afsted.
De bliver desuden solgt med DKKs købekontrakt.
De koster 10000 dkr inkl et depositum ved reservation. Herudover kommer der en obligatorisk hvalpepakke på 1000 kr som bl.a. indeholder en stor sæk foder, noget rigtig lækkert hvalpeshampoo, foderolie og andre lækre sager. Vi har lavet denne hvalpepakke for at gøre det nemt for dig som hvalpekøber, at få startet den første tid med jeres hvalp rigtigt.
Det er meget vigtig for os at finde de rigtige familier til vores hvalpe, derfor kan der ikke reserveres en hvalp før vi har mødt familien. Man kan som udgangspunkt ikke vælge en hvalp, men vi finder i samarbejde med jer den hvalp, som passer bedst til jeres familie og liv.

Hvad forventer vi af dig som køber?

Vi forventer du har sat dig ind i hvad det kræver at indlemme en corgi i familien, at du er åben omkring hvad du kan tilbyde og det liv du lever. Dette er for at vi kan det bedste match mellem hvalp og familie.
Vi forventer at du har undersøgt, hvad for en hund en Welsh Corgi Cardigan er og hvad den kræver af motion og træning.
En god beskrivelse af racen Welsh Corgi Cardigan kan du finde her.

Hvad kan du forvente af os som opdrættere?

Du kan forvente vi har brugt meget tid på at finde den bedste kombination af hanhund og hunhund. At vi er åbne overfor et samarbejde med hvalpekøberne og at i altid kan komme til os med spørgsmål.
I kan forvente vi er åbne og ærlige om vores hunds sundhed.
I kan forvente vi er klar med råd og vejledning om motion, træning og hundens sundhed, og at vi benytter vores netværk til at kunne give jer den bedst mulige vejledning.
Og skulle i få lyst til at udstille er der selvfølgelig altid plads til i kan sidde hos os. Udstilling er nemlig sjovere når man er flere afsted 🙂