5 uger gamle og der er gang i vores hvalpe.

Vores hvalpe er nu blevet 5 uger, 2 af har fundet vores nye hjem og vores hjemmenavne, de sidste 2 kigger vi stadig på for at se hvem der udvikler sig bedst, da vi beholder den ene af hvalpene 🙂

De har haft rigtig mange besøg, både af vores familie og af deres nye familier.

De har alle udviklet sig rigtig fint, men især WonderWoman har udviklet sig rigtig i løbet af de sidste uger og forsætter den udvikling, bliver det nok hende vi beholder.

Vi er så småt begyndt at indføre klikkertræning med dem, så de lærer hvad klikkeren betyder så vi kan bruge den til at arbejde videre med.
Når de har lært klikkeren at kende, så kan vi begynde at bruge den til at træne dem til at “mande”, som er en måde at lære dem at bede om vores opmærksomhed ved at sidde og kigge istedet for at hoppe op af os, som er deres instinktive adfærd.

Mercedes er stille og roligt begyndt at vænne dem fra, men de får stadig masser af mælk i mælkebaren, og deres mad ved siden af består af knust tørfoder, kylling og havregrød.

De kommer nu ud flere gange om dagen og vi har heldigvis haft godt vejr det meste af sidste uge, så de ikke skulle ud i silende regn 🙂

[huge_it_slider id=”11″]