3 uger gamle og der er bare gang i hvalpene

Der er sket rigtig meget i løbet af den sidste uge med hvalpene. De er gået fra at knapt kunne bevæge sig, være blinde og døve til at kunne, løbe, lege, se og høre.
De sover selvfølgelig stadig meget, men man er ikke i tvivl når de er vågner, så er gang i kassen.

De tager stadig rigtig fint på i vægt, og Wonder Woman har rundet de 1500g. Poison Ivy der er kuldets mindste er godt med og er nu over 1200g .
Nu hvor de begynder at få deres tænder, er det ikke længere lige så sjovt for Mercedes at amme dem, så vi er begyndt at give dem mad ved siden af.
Det har taget nogle dage før de blev interesseret i maden, men nu har de forstået hvad det handler om, så nu skal der bare indenbords.

De er begyndt at lege rigtig meget og øve i sig alle deres nye lyde. Man kan rigtig høre når de har opdaget de kan sige en ny lyd 😀

Mht Puppy Culture er det nu at socialiseringen rigtig begynder. Vi har haft rigtig mange på besøg i den sidste uge, så de har oplevet alt fra ældre tæver over til en af deres formodentlig nye familier og til babyer, da vi havde mødregruppen på besøg.
Vi øver desuden Startle-Response and Recovery. Dette går ud på at øve at hvalpene bliver overraskede over en ny/høj lyd, som f.eks skåle der bliver tabt eller en støvsuger der startes. Jo flere gange de lærer at disse lyde ikke er farlige, jo nemmere vil det blive for dem i fremtiden at håndtere ting de ikke er helt trygge ved.

Vi har besluttet selv beholde en af hvalpene til fremtidig udstillings og forhåbentlig senere avlshund. Hvem det bliver ved vi ikke endnu, det kommer helt an på hvordan de udvikler sig,

[huge_it_slider id=”9″]